Kroppen har en naturlig evne til at hele og genfinde balancen. Behandlingen støtter dig i at give plads til den proces.
Body SDS – Self Development System
Body SDS er en dansk behandlingsform, der blev grundlagt i København i slutningen af 1940érne og siden udviklet i 3 generationer. Systemet har opnået anerkendelse både i det offentlige sundhedssystem og blandt mere alternative behandlingsformer.
Filosofien er enkel: Krop og sind hænger sammen. Hverdagens indtryk og følelser sætter sig i kroppen, og derfor kan fysisk og mental velvære ikke adskilles – de er dele af én helhed.
Behandlingen arbejder med hele kroppen for at løsne spændinger, øge blod og lymfegennemstrømningen og forbedre kroppens evne til at udskille affaldsstoffer.
Det giver kroppen bedre forudsætninger for at hele sig selv, reducere inflammation, mindske hævelser og skabe balance i muskler og led.
Metoden kombinerer dybdegående massage, pulserende bevægelser, ledteknikker, åndedrætsøvelser, zoneterapi og samtale. Denne helhedsorienterede tilgang hjælper både kroppen og sindet til at slappe af, finde ro og restituere – uanset om det handler om at komme sig efter sygdom, skader eller bare at få mere overskud i hverdagen.
Prøvet det før?
Før behandling; Vi begynder med en lille snak om, hvad du har brug for i dag, Derefter får du tid til at gøre dig klar og lægge dig godt til rette under tæppet.
Under Behandling; Vi starter med roligt åndedræt, så kroppen kan slappe af. Jeg løsner blidt spændinger, mens vi taler om det, du mærker. Til sidst samler vi op, inden du får tid til dig selv igen.
Efter behandling; Ofte mærker du en dejlig lettelse i kroppen. Træthed eller ømhed kan forekomme, men går hurtigt over. Giv dig selv ro og husk at drikke vand – så får du mest muligt ud af behandlingen.
For når kroppen finder ro, følger sindet med. Og i det møde opstår balance, styrke – og plads til at være dig.
”Jeg hedder Stine. Gennem mange år har jeg selv mærket, hvad behandling kan gøre – følelsen af lethed, forandring og indre ro. Den erfaring tager jeg med mig, hver gang jeg møder en ny klient. For mig er det afgørende at skabe et rum, hvor du kan føle dig tryg og set. Jeg glæder mig til at byde dig velkommen”
Andres oplevelse
Jannie Rosenkrans
Body SDS-behandlingerne i Stines omsorgsfulde og dygtige hænder har øget både mit psykiske og fysiske velvære markant. Jeg har fået forskellige typer behandlinger og terapi hos andre før, men hos Stine har jeg fundet præcis den behandling, der hjælper mig.
Stines tålmodige, rolige, nærværende og tillidsvækkende måde at være på har været en tryg base for, at jeg har kunnet give slip på spændinger i krop og sind. Jeg har fået en større kropsbevidsthed med hendes Body SDS-behandlinger. Det har hjulpet mig at give slip på uhensigtsmæssige mønstre, så jeg nu står stærkere i min kerne og værdier.
Der er plads, rum og nærvær til både at grine og græde hos Stine og nogle gange begge dele på en gang. Det er meget forløsende. En tid hos Stine er kærlig selvomsorg, som rækker langt ud over selve behandlingen.
Pia Skovlund Kedeby
Efter et par behandlinger hos Stine kunne jeg mærke en ro og ny form for velvære i kroppen. Behandlingerne gør bestemt noget godt for mig. Det er vanedannende.
Christina Hjerrild
Wow Stine, sikke en oplevelse. Jeg forstår stadig ikke den dejavu agtige oplevelse jeg havde, men kan konstatere at den der tunge fornemmelse er helt væk og jeg har ikke ondt i hoved eller spændinger, så jeg er simpelthen så taknemmelig.
Ulla Nilsson
Rum til at trække vejret, blot til at være – tid er lige meget, fordi du er i kroppen.
Vibeke Heitmann
Efter jeg har gennemgået en behandling, føler jeg mig mere afslappet og føler/oplever en dyb ro i krop og sind.
Det giver mig et fantastisk velvære, og jeg mærker tydelige tegn på forbedring i min generelle tilstand. Jeg sætter stor pris på den positive effekt Body SDS har for mit fysiske og mentale velvære.
Sidst, men ikke mindst, vil jeg sige, at Stine har fantastiske, gode hænder og en god fornemmelse for, hvor hun skal sætte ind.
Hanne, Sygeplejerske og Triatlet
Jeg har øget min træningsmængde, hvilke kan mærkes i mine gamle skader. Med Stines behandling fungerer min krop bedre og med højere ydeevne.
Charlotte
Stine formår virkelig at skabe et fantastisk trygt rum, som gør det nemt at slappe af og få gavn af behandlingen. Tak for det.
