“Min egen udvikling er en vigtig del af mit arbejde. Med jævnlige Body SDS-behandlinger holder jeg mig i balance – og kan være den bedste version af mig selv”

Når følelser betragtes som en muskel, bliver alting let og ligetil,
intet er farligt, det er blot et spørgsmål om træning.

Det begyndte her

Jeg har altid elsket at bruge min krop, men i mange år var det en kamp at få træning og bevægelse til at fungere. Jeg kastede mig igen og igen ud i nye forsøg – kun for få dage senere at ende med ømhed, hævede led og smerter, der satte mig helt ud af spil. Med tiden gjorde det mig forsigtig. Jeg frygtede, at smerterne ville vende tilbage og begyndte at tvivle på, om min krop overhoved kunne klare det, jeg ønskede.

Indeni kunne jeg mærke, at min krop faktisk kaldte på noget andet, men dengang vidste jeg ikke, at det handlede om at ændre mit mindset og lytte til kroppen på en ny måde.

Først da jeg senere gik igennem en mere sårbar periode med stress og knæsmerter, begyndte jeg virkelig at forstå sammenhængen mellem krop og sind. Det blev starten på min rejse – og begyndelsen på min passion for Body SDS.

Min vision

Min vision er at hjælpe mennesker med at få en dybere kontakt til deres krop – og opdage, hvor meget den faktisk fortæller os, når vi giver os tid til at lytte. Jeg tror på, at kroppen husker alt: glæde, stress, uro og overskud. Når vi begynder at arbejde med kroppen gennem bevægelse, vejrtrækning og behandling, kan vi skabe balance – både fysisk og mentalt.

For mig handler Body SDS ikke kun om at fjerne spændinger, men om at skabe varig forandring. At støtte dig i at mærke dig selv, få mere energi, og opleve hvordan ro og styrke kan eksistere side om side.

Mit mål er, at du går herfra med en lettere krop, et klarere sind – og en fornemmelse af at være mere hjemme i dig selv.

Om mig

Jeg hedder Stine, og er uddannet Body SDS-behandler. Jeg blev selv mødt af metoden i en tid, hvor min krop havde brug for noget nyt – Allerede efter første behandling mærkede jeg en helt ny frihed i kroppen – jeg trak vejret dybere, følte mig lettere og fyldt med energi. Det gav mig en følelse af glæde og et ”wow”, som stadig motivere mig i dag. Med regelmæssige behandlinger og træning er jeg blevet fri for smerter i knæene. Jeg har fået en ny forståelse af min krop og begyndt at lytte opmærksomt til dens signaler. Det giver mig stor glæde at mærke styrken i hverdagen og opdage hvordan små forandringer kan skabe stor effekt.

Kurser efter endt uddannelse

  • At kontakte og rumme følelser ved hjælp af åndedrættet, v. Camilla Cocco Frydenlund og Elisabeth Luders
  • Sygdomslære – Stress, v. Kevin Bruun Rasmussen og August Louis
  • Ryg, v. Claus Linnemann Olsen og Marc Garby
  • Skulderproblemer – kold skulder, v. Lars Simonsen
  • Indfølingskursus 1+2, v. Henrik Karlsbøll og Kevin Bruun Rasmussen
  • Samtalebaseret supervision, v. Henrik Karlsbøll
Scroll to Top